Aktie Begynderguide

Denne guide er modsat mange andre aktie og investor guides ikke en samling af udtryk og forklaring omkring f.ekshvad er en obligation, CFD, ETF eller andre finansielle produkter. Forklaringer på disse begreber kan idag nemt googles. Istedet er dette en af de få guides, som vil give praktiske råd og erfaringer omkring hvordan man handler på markederne, således at der er større chance for succes, samt hvilke psykologiske og markedsmæssige fælder man skal undgå.

Guiden er indelt i 4 afsnit, som hver især repræsentere vigtige områder der bør beherskes af den enkelte investor.

• Aktieudvælgelse (Hvilke aktier er bedst for den private investor og hvordan skal man undersøge dem)
• Pengemanagement (Håndtering af købs og salgsstrategi, samt beskyttelse af kapital)
• Cykliske markeder (Historisk forståelse for hvordan markederne bevæger sig over tid)
• Asset groups (Viden om "Asset groups" og hvordan de boomer forskelligt og uafhængigt af hinanden)

Det anbefales at studere afsnittet om aktie udvælgelse og pengemanagement først og derefter de to øvrige afsnit. Men de forskellige afsnit kan også læses hver for sig.
Aktieudvælgelse beskriver hvad man bør undersøge omkring aktier inden man køber. Pengemanagement indeholder viden om de psykologiske fælder, som den private investor kan blive udsat for.

Udvælgensen af den aktie eller andet aktiv, som man ønsker at investere i er en vigtig process. Men måske ikke så vigtig, som mange investorer forestiller sig. Succes afhænger ofte mere af pengemanagement, som behandles i det efterfølgende afsnit Pengemanagement.

Okay. Lad os begynde!

DU ønsker at investere i aktier, men ved ikke hvor du skal starte. Det er her at man begynder at spørge folk omkring sig. Der er sikkert nogen på ens arbejde, som ved noget eller naboen har vistnok købt nogle aktier. Man begynder at spørge om hvilke aktier de har købt. Og de vil sikkert med største alvor anbefale de samme aktier som det allerede ejer. Her skal du passe på!

1. Lektion. Undgå at være nederst i fødekæden

For det første, hvor meget ved gutterne på arbejde og naboen egentlig om aktier? Du risikere at få et dårligt tip. For det andet, så kan det tip du modtager sagtens have været en god investering for andre. Men når du beslutter dig for investere, så er det for sent. Og den gode investering er ikke længere en god investering.
En aktie der er i optrend gennemløber nogle forløb, hvor den til at starte med at være relativt uinteressant. Herefter begynder der en interresant udvikling i selskabet, som nogle dygtige investorer spotter tidligt. De begynder at akkumulere Derefter fortsætter den gode udvikling og flere og flere investorer får interesse for aktien, som stiger i værdi samtidig med at handelsvolumen i aktien også stiger. Tilsidst når aktien den fase hvor folk begynder at snakke om den "over hækken" og på arbejdsplasen. Dette er den sidste stignings fase, hvor en masse ekstra investore hopper med på vognen uden de store bekymringer, fordi det er jo et godt selskab og de kan se forretningscasen. Herefter når aktiekursen ret langt op i forhold til hvor den startede og selskabet begynder at nå en grænse for hvor meget der kan gå godt. Samtidig vil aktien begynde at blive overvurderet. Herefter starter en distributions fase, hvor de tidlige investorer begynder at sælge ud og tage deres profit. Aktien stabilisere sig for en tid for derefter at begynde at se lidt svag ud. Der kommer for få nye investore ind i aktien til at den kan blive ved med at stige. Og efter yderligere noget tid, begynder flere og flere at tvivle og de sælger ud i løbet af kort tid. Aktien styrtdykker! Og hvem sidder så tilbage med aktien. Det gør de små private investorer, som troede at dette var en god investering.

For at undgå denne ubehagelige situation, bliver man nødt til at forberede sig lidt.

Der eksistere et par scenarier, som man skal være bevidst om inden man begynder at investere.
Man investere jo grundlæggende set fordi man tror at en aktie vil stige i værdi, baseret på en værdiskabelse i aktieselskabet. Hvor værdiskabelsen kan komme i form af forskellige scenarier, som vil blive behandlet i nedenstående liste.

2. Lektion. Eksempler på aktieinvesterings scenarier

• Turnaround
• New Tech
• Cyklisk
• Fundamentalt undervurderet

Turnaround

Turnarbound scenariet er et klassisk investeringsscenarie, hvor man investere i et selskab der er i problemer, men hvor der er lys forude. Forudsætningerne for at lave en succesfuld turnaround investering, er at selskabet fundamentalt set er et godt selskab og med en fornuftig ledelses.
Selve turnaround fasen, hvor selskabet går fra underskud til overskud, kommer f.eks. via nedskæringer, tilpasning i organisationen, nye konkurrencedygtige produkter, nye top ledere, frasalg af underskudsgivende afdelinger og fokus på kerneforretningen og satsning på nye markeder.
For at lave en succesfuld aktieinvestering i et turnaround selskab, da skal man investere når selskabet turaround tiltag er sat igang og når man kan se at det med stor sandsynlighed vil virke. Man skal ikke vente for længe, da i takt med at selskabets situation forbedres, da vil aktiekursen ligeledes stige. Ligeledes vil der også være mindre usikkerhed forbundet med at investere i selskabet.

New Tech

New tech beskriver de aktier der er aktive indenfor nye teknologier. Det interesante ved dette område er den vækst, som nogle af disse selskaber kan skabe. Der er masser af eksempler på selskaber, som er startet i en garage for senere at blive et stort børsnoteret selskab. Investeringsstrategien er her at købe tidligt op i de "rigtige" selskaber. For at ramme rigtigt skal man have kendskab til deres produkter og kunne se potentialet for kraftig vækst fremover. Det er samtidig vigtigt også at vide hvornår selskabet når sin grænse for vækst, da aktiekursen vil reagere kraftigt på svaghedstegn i væksten.

Konjunktur

Markederne er grundlæggende set cykliske, hvilket påvirker hovedparten af aktieselskabernes aktiekurs. Hvordan markederne er cykliske vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet omkring de cykliske markeder - The Business cycle. En cyklisk handelsstrategi går ud på at købe aktier i sunde og velfungerende selskaber, når de bliver presset af en dårlig økonomi som følge af konjunkturnedgang. Som regel vil disse selskaber være presset på omsætningen og har svært ved at levere samme overskud, som før en situation med økonomisk nedtur. Disse aktieselskaber vil derfor også være presset på aktiekursen.
For at lykkedes med denne strategi skal man have viden om de cykliske svingninger der eksistere i økonomien.

• Historisk viden omkring hvor lang tid konjunkturerne er i op og nedtrend
• Hvilke tegn man skal kigge efter, for at kunne se en vending i konjunkturerne
• Viden omkring hvornår vender de aktier man har købt. Nogle aktier vender forholdsvis hurtigt og andre vender senere.

Så når man har fundet en god aktie der er presset af en lavkonjunktur, så lav reserch på hvornår det statistisk set bør vende og hold øje med tidlige tegn på en vending i konjunkturerne, som kan bekræfte at man har et godt udgangspunkt for et køb.

Fundamentalt undervurderet

Nogle aktier er bare undervurderet. Grunden hertil kan være at aktien tilhøre en gruppe af aktier, som ikke er på mode eller som de fleste investore opfatter som kedelige og uden det store potentiale. Det kan være mange grunde til og det er ikke altid nemt at fastslå en akties værdiansættelse. For at have succes med denne startegi, da skal man bruge en del tid på at værdisætte de egentlige værdier i et selskab. Desuden skal man have en strategisk forståelse for om andre selskaber kunne være interesseret i at købe billigt op i det pågældende aktieselskab. Eller at aktieselskabet pga. den lave aktiepris beslutter sig for at lave en afnotering af aktien fra børsen. Hvilket som regel medfører en indløsningspris for aktierne, som ligger højere end markedsprisen.

3. Lektion. Din første prioritet er beskyttelse af din kapital fremfor afkast

Dette er nok lidt overraskende for begynder. Forklaringen er at uden en strategi for hvordan man investere vil man med meget stor sandsynlighed tabe på markedet. Der er flere grunde hertil, men det største fare ligger i den psykologiske tilstand hvor investoren er i en tilstand af fornægtelse af at hans investering er forkert. Løsningen er at lave en strategi på forhånd, for hvordan man vil handle en aktie. Dvs. man skal have en ide om hvor meget aktien kan stige og hvornår man skal begynde at overveje at tage profit. Men dette er ikke så vigtigt i forhold til at lave et stop-loss, hvor man på forhånd fastsætter en kurs hvor man sælger, hvis aktien modsat forventning skulle begynde at falde. Som regel ligger en stop-loss kurs ca. 10-15 procent under den pris som man har købt aktien til. Og det er vigtig at overholde sin strategi omkring stop-loss.

Beskyttelse af kapital

Ofte køber investoren en aktie med forhåbning om et hurtigt afkast. Istedet falder aktien lidt og investoren skifter nu strategi fra at være kortsigtet til at være langsiget, da han ikke vil erkende at han har fejlbedømt situationen. Han beslutter sig for at beholde aktien og sælge den lige så snart den kommer op igen på den kurs hvor han købte. Problemet er dog ofte at investoren har købt en aktie i nedtrend og aktien går nu fra at være faldet lidt til en større tab. Investoren indser nu, at han har et meget større tab end tidligere, så skiftet i strategi fra korsigtet til langsigtet har ikke hjulpet ham. Han beslutter sig dog for at beholde dem lidt længere, men aktien fortsætter sin nedtur med et dertil medfølgende katastrofalt tab for investoren. Panikken begynder nu at sætte ind og smerten ved at holde aktien bliver for stor. Ofte er nedturen forbundet med meget negativ presseomtale og de private investorer kan ikke overskue situationen, hvilket medfører at de private investorer sælge ud og de professionelle køber ind pga. billige nøgletal, samt at de har forståelse for at selskabet sandsynligvis komme tilbage til en højere kurs. Derfor kan en et tab på 10-15%, meget hurtigt udvikle sig til et tab på 80-90%. Hvis man begynder at regne på hvor meget man skal vinde på den næste handel, for at kunne hente et tab tilbage tegner der sig følgende tabel.

Oprindeligt Tab	Gevinst for at hente oprindelig kapital tilbage
10%	11%
25%	33%
50%	100%
80%	400%

Et tab på 10% betyder at man i den næste handel skal hente 11% tilbage. Men bliver man i aktien for længe, da kan man miste rigtigt meget af sin kapital og skal performe utroligt godt for at hente det tabte tilbage. Man skal i den forbindelse passe på med ikke at blive besat af at hente det tabte tilbage. Nogle gange skal man bare være glad for at man beskyttede sin kapital, således at man i fremtiden har chancen for at lave nogle gode investering når chancen byder sig. Ofte tager investorer alt for store risiko, når de har tabt på markedet, da de føler sig under pres for at hente det tabte tilbage. Resultatet bliver ofte at de taber endnu mere, da de handler med hovedet under armen og igen strategi har for hvad de foretager sig. (Om at double op)

Strategien er forkert

En anden grund til at sætte et stop-loss er erkendelsen af at strategien er forkert. Man antager at en aktie vil stige men istedet falder den. Hvor stor er sandsynligheden for at aktien fremover vil opfører sig som man forventer, når man allerede en gang har analyseret situationen forkert. Det svarer til at gå på gallopbanen og satse igen og igen på en hest som aldrig vinder. Her vil enhver klart overveje om man skal satse på samme hest igen ved næste løb, men modsat aktiemarkedet, så er der en tendens til at satse mere på en aktie, som man allerede hartabt på. Selvom hesteløb og aktiehandel ikke umiddelbart kan sammenlignes, så er det alligevel det som sker. Det strider imod enhver fornuft, men alligevel forsætter investoren med at holde på en "hest", som ikke vinder. Og nogle gange endda sætte mange flere penge end på denne investering. Når markedet går imod en, så er det et tegn på at man ikke forstår markedet og der er noget som man bør undersøge nærmere. Måske er der noget negativt på vej, som gør at mere velinformerede investorer sælger ud.

Mange investorer bruger en strategi hvor de hurtigt sælger de aktier, som ikke performer godt og beholder de aktier som preformer godt. Således begrænses tabene og de gode aktiepositioner får lov til at vokse. Ofte gør de private investorer det modsatte. Nemlig tager for hurtigt profit og lader tabene vokse, da de nægter at erkende deres fejlagtige investeringer og har en aversion imod at tage tab.

4. Lektion. Kend markedes tilstand

Den måske største indflydelse på selve aktiekursen er for mange aktieselskaber overraskende nok ikke udviklingen i selve aktieselskabet eller noget der kan læses regnskabet. Men derimod den konjunktur påvirkning, som selskabet bliver udsat for. Der findes dog forskellige typer at aktieselskaber, som påvirkes i forskellig grad af konjunkturerne.

Nedenstående tabel viser de største brancher og hvorledes disse påvirkes at konjunkturerne.

Branche	Påvirkning af konjunkturerne
Råvarer og Materialer	Råvarer og materialer er meget påvirket af konjunkturerne, da forbruget af disse falder. Især når aktiviteten i byggesektoren falder, hvilket ofte sker i den første fase af en konjunktur nedgang. Stigninger forkommer ofte tidligt i en konjunktur opgang, da aktiviteten i byggesektoren ofte er det som vender først i økonomien.
Forbrugsgoder	Forbrugsgoderne er ligeledes også direkte påvirket af konjunkturene. Et fald i forbrugsgoderne indtræffer oftes lidt inde i en konunkturnedgang hvor privatforbruges for alvor svækkes. Og stiger som regel kraftigt midt i en højkonjunktur for forbruget er kraftigst.
Konglomorater	Konglomorater kan være lidt mere resistente overfor konjunturene, da de kan være sammensat af mange forskelllige forretningsområder. Generelt set bør man analysere hvert enkelt konglomorat for sig selv, for at kunne afgøre i hvilken grad konglomoratet bliver påvirket af konjunkturerne.
Energi	Energi sektoren følger som regel også konjunturende tæt, da den økonomiske aktivitet i samfundet og energiforbruget er tæt forbundet.
Finans	Finanssektoren behøver nødvendigvis ikke at følge de økonomiske konjunkturer. F.eks. efter dotcom boblen oplevede finanssektoreren ikke den store krisen, som vi istedet oplevede i årene efter 2008 forbundet med finanskrisen. Faremomentet for finanssektoren er bobler på boligmarkedet og ikke på aktiemarkedet. Stort set hver gang historisk set er opstået bobler på boligmarkedet, er finanssektoren blevet hårdt ramt pga. deres udlån i huse og andre aktiver som er faldet meget i værdi, med tvangsaktioner og store nedskrivninger tilfølge.
Sundhed	Sundhedsbranchen behøver ikke nødvendigvis at følge konjunkturerne. Hvis der er hype omkring en bestemt type phama eller biotek virksomheder, så kan de sagtens klare sig godt selvom konjunkturerne går modsat. Som regel er der dog en generel sammenhæng imellem aktiekursen og konjunkturernen.
Teknologi	Technologivirksomheder svinger som regel også sammen med konjunkturerne. Dog kan nye banebrydene teknologier sagtens gå imod konjunkturende i lang tid.
Transport	Transport sektoren påvirkes i høj grad af konjunkturene. Et fald i den generelle økonomi medfører at der bliver færre vare og passagere at transportere. Konkurrence imellem de eksisterende transportselskaber øges og de vil blive meget hårdt presset på indtjening. Profitmarginerne vil ofte falde til 0, og der vil udspille sig en hård kamp om det tilbageværende marked.

Konjunktur teori - (Business cycle teory) Den overordnede teori er at markedet bevæger sig i bølger og der er flere bølger på samme tid. Grundlæggende set taler man om op til 3-4 bølger, dog er nogle af disse bølger ikke så væsentlige. Vi vil fokusere på især 2 af bølgerne i den kommende gennemgang (kapitalmarkeds og boligmarkedsbølgerne).


Den midste af bølgerne (lagerbølgen - Kitchin) kan være meget svær at spotte og er derfor ikke så oplagt for den private investor at bruge tid på. Ligeledes er Kondratiev bølgen svær at få øje på, samt er så langsigtet at det ikke giver mening for den private investor.
Derimod er kapitalmarkedsbølgen, som er dirkete forbundet med aktiemarkedet meget reel og meget vigtig at holde øje med for den private investor. Ligeledes boligmarkedsbølgen er også en meget konkret og vigtig bølge at holde øje med.

Teorien er at aktiemarkedet (kapitalmarkedsbølgen) har 9 år imellem hver top. Dvs. der er statistisk ca. 9 år i mellem hvert crash på aktiemarkedet. Dette er vigtigt at vide, især hvis man nærmere sig perioden for hvornår der er gået 9 år siden sidste aktiemarkedssammenbrud, da bør man begynde at udvise forsigtighed. Hvis vi kigger på hvornår de sidste crash på aktiemarkedet har fundet sted, så var der et dotcom crash i marts 2000 og i september 2008 havde vi et crash på aktiemarkedet som følge af finanskrisen. Der er 8,5 år imellem de to aktiecrash, hvilket passer meget godt med teorien.
Boligmarkedsbølgen har en statistisk længde på 18 år imellem hver top, hvilket igen betyder at hvis det snart er 18 år siden at der sidst har været et sammenbrud på boligmarkedet, da skal man begynde at blive forsigtig. Ligeledes er teorien at der inde i en boligmarkedscyklus er to kapitalsmarkedscykler og at de er synkroniserede således at når boligmarkede bryder sammen, så gør aktiemarkedet det også. Seneste crash i 2008 fulgte teorien. Seneste crash på boligmarkedet var i 1987, hvilket giver en længde på ca 21 år imellem de to seneste crash, hvilket ikke er så langt fra de gennemsnitlige 18 år.

Et crash på boligmarkedet er altid værre end et almindeligt aktiecrash. Grunden hertil at når boligmarkedet falder så berører det mange flere menneske end hvis aktiemarkedet falder. Store dele af befolkningen er boligejere, og når deres friværdi bliver formindsket eller direkte forsvinder, da vil de blive forsigtige og nedsætte deres forbrug. Et sammenbrud på aktiemarkedet berører kun de dele af befolkningen som har investeret i aktier, og som regel er folk ikke så store aktiebeholdninger i forhold til deres boliginvestering.